Skoletjenesten
Vi formidler og underviser om middelalderen med hovedvægt på livet på landet og i landsbyerne for Brøndby Kommunes Skole og daginstitutioner.
Middelalderlandsbyen er et tilbud for Brøndby Kommunes skoler og dagtilbud, hvor børnene kan lærer om Middelalderen.
Vi formidler og underviser om middelalderen med hovedvægt på livet på landet og i landsbyerne for Brøndby Kommunes Skole og daginstitutioner.
Ønsker du at booke et forløb hos skoletjenesten, kontakt Niels Jelsbak
Tlf.: 40 17 87 07
Dato | Arrangement |
Januar | Læder, keramik og uld |
Februar | Læder, keramik og uld |
Marts | Læseteater og håndværk |
April | Kildeforløb og nefatavl |
Maj | Middelaldermad og klosterhave |
Juni | Håndværk med pileflet |
August | Kildeforløb og læseteater |
September | Fortællefestival, Brøndby i bevægelse |
Oktober | Historiske kilder og håndværk |
November | Læder, keramik og uld |
December | Jul i middelalderen |
Undervisningen har næsten altid et praktisk udgangspunkt. Det kan være et håndværk som rebslagning, keramik eller læderarbejde, som eleverne får lov at prøve i praksis. Det kan også være et læseteater, hvor nogle af middelaldersamfundets problematikker som ægteskab, skattebetaling, tro, demokrati og straf bliver behandlet.
Rammen om undervisningen er en rekonstrueret landsby med værksteder og beboelseshuse. Der er en smedje, et keramikværksted, et snitteværksted, et dragthus samt en kirke med klokketårn. Husene bliver brugt som en del af skolebesøget til praktiske ting og til at fortælle om livet i middelalderen. Som et centrum for landsbyen har vi et lille gadekær. Alle elever får en middelalderdragt samt en hat og et bælte med pung på, når de ankommer til Middelalderlandsbyen, og der er tændt op med bål på bålpladsen. Så er alle tilbage i år 1350.
Faget historie er delt op i 3 emner.
Hvert emne begynder med undervisning på skolen/i klassen, hvor emnet startes op og besøget i Middelalderlandsbyen forberedes. Derefter er der et heldagsbesøg i Middelalderlandsbyen med mange praktiske opgaver og historiske beretninger. Emnet afsluttes tilbage på skolen med samtaler og færdiggørelse af forskellige opgaver.
Dette forløb kræver også lidt ekstra tid til samarbejde om forløbet i form af et møde før forløbet går i gang og et møde efter forløbet.
Som lærer kan du læse mere om hele undervisningsforløbet på fællesnettet.
Faget kristendom er delt op i 3 emner.
Hvert emne begynder med undervisning på skolen. Herefter en dag i Middelalderlandsbyen med praktiske opgaver og forskellige fortællinger om emnet. Emnet afsluttes på skolen med at få de sidste opgaver løst.
Dette forløb kræver også tid til samarbejde. Et møde inden starten på forløbet og et møde, når forløbet er slut.
Som lærer kan du læse mere om hele undervisningsforløbet på fællesnettet.
Der blev spillet meget brætspil i middelalderen. Nefatavl og skak var meget almindelige spil. Skak kender vi, mens nefatavl er gået i glemmebogen. Det vil vi gøre noget ved her i Middelalderlandsbyen med at afsætte en dag til brætspil.
Vi starter fra bunden ved at fremstille spilleplader og brikker. Vi lærer reglerne at kende og spiller nefatavl og skak mod hinanden. Vi afslutter dagen med en turnering i spillet.
For et par år siden anlagde vi en lille klosterhave med lægeplanter i Middelalderlandsbyen, og den bruger vi til undervisning.
Undervisningen vil handle om den historiske opbygning bag lægeurtehaverne i klostrene rundt omkring i Danmark. Vi ser på de forskellige lægeplanter og deres historie i Danmark og på hvordan de har været brugt. Vi stifter også bekendtskab med, hvad blev man syg af i middelalderen og hvad man gjorde for at blive rask.
Et læseteater er et skuespil, som elever læser op for hinanden i små grupper rundt omkring i landsbyen. Eleverne har alle en rolle i læseteateret. De forskellige roller bliver ikke lært uden ad, men eleverne læser deres rolle et par gange og bliver fortrolige med at læse den op.
Dette er så udgangspunkt for en undervisning/samtale om middelalderen. De fire historier får man ud i klasserne til gennemlæsning et par gange.
Historierne arbejder med temaer som ægteskab, betaling af skat, straf, demokrati, pilgrimsrejser.
Pil var et meget vigtigt materiale i middelalderen. Der blev flettet kurve og hegn.
I landsbyen har vi en pilemark, hvor vi hvert år høster en masse pil. Ved besøget er pilen høstet og blødgjort, så den er klar til fletning. Eleverne får pilen i hænderne og mærker hvor blød den er. Efterfølgende fletter vi sammen en lille kurv. Elever bliver delt ind i små grupper med hver deres instruktør, værktøj og pilegrene.
Et undervisningsforløb hvor vi forsøger at lave mad, som man gjorde det i middelalderen. Vi bager brød, laver ost af kærnemælk og urter. Vi kerner smør og koger grønsager til en suppe. Vi laver syltetøj af honning og bær.
Eleverne bliver delt ind i små hold, hvor de arbejder med hver deres ret. Når maden er klar sætter vi os sammen og spiser. Hvis tiden er til det, er der bueskydning og leg med svær og skjold efter spisning.
Rollespillet er en fortælling om et bryllup. En fattig staldknægt forelsker sig i en rig gårdmandsdatter. De vil gerne giftes, men da de kommer fra hver deres stand, giver det problemer. Familien blander sig og der sker en masse ting.
Vi har ikke et tema på plads endnu for fortællefestivalen, men det får vi her i løbet af foråret. I år er det 4. gang vi afholder fortællefestival. Sidste lykkes det rigtig godt med at få fortællingen til at hænge sammen med et værksted. Det vil vi selvfølgelig gøre igen. Vi vil inden sommerferien beskrive og reklamere for festivalen på fælles nettet.
I samarbejde med idrætskonsulenten og ”Brøndby i bevægelse” har vi afsat disse to uger til at fokusere endnu mere på bevægelse og leg. Vi laver et orienteringsløb i og omkring landsbyen med en masse fysiske udfordringer, samt informationer om middelalderen.
Elever og lærere iklædes middelalderdragter. Inden løbet starter, vil vi fortælle om, hvordan livet kunne forme sig for jævne folk i en lille landsby i middelalderen. Eleverne deles op i hold og får introduktion til orienteringsløbet. Når eleverne har været rundt på posterne og samlet point, vil der være en afslutning. Afslutningen bliver en slags overhøring, hvor eleverne skal fortælle, hvad de har hørt om middelalderen rundt på/ved posterne.
De forskellig point tælles op og vinderholdet kåres.
Dette er et undervisningsforløb vi har i samarbejde med folkekirkens skoletjeneste.
Undervisningen har fokus på overgangstiden mellem troen på de nordiske guder og kristendommen. I forløbet er der fem værksteder:
Klassen bliver delt op og kommer ud på de forskellige værksteder. Der vil også være nogle små historiske oplæg om skiftet til kristendommen, som efterfølgende fik stor betydning for udviklingen af det danske samfund.
Idéer til programmet er følgende:
Vi vil med udgangspunkt i vores kirke fortælle og vise, hvordan mennesker i middelalderen holdt jul. Hvad spiste man? Hvordan holdt man julefest? Hvordan holdt man jul i kirken? Var der julemænd i middelalderen? Hvor kommer englene fra? Fik man julegaver i middelalderen? Disse og mange flere spørgsmål og svar vil vi komme ind på under besøgene.
Vi vil også lave fire juleværksteder med følgende overskrifter:
Nefatavlespillet er gået i glemmebogen, men det gør vi noget ved i Middelalderlandsbyen. Vi fremstiller selv spilleplade og brikker.
Et læseteater er et skuespil, som elever læser op for hinanden i små grupper rundt omkring i landsbyen.
Pil var et meget vigtigt materiale i middelalderen. Der blev flettet kurve og hegn. I landsbyen har vi en pilemark, hvor vi hvert år høster en masse pil.